Sarah Peguero Breuning
Om kunstneren
Sarah er uddannet indretningsarkitekt og modeillustrator i Paris, men har siden 1993, boet og arbejdet i Danmark.
I dag arbejder hun som professionel kunstmaler og freelance indretningsarkitekt. Interessen kom i en tidlig alder af inspirationer fra hendes hjemegn, Den Dominikanske Republik i Caribien. Det er i dag hendes fuldtidsbeskæftigelse, med repræsentationer i såvel indland som udland. Oftest i form af udstillinger, firmaudsmykninger eller salg.
Hendes malerier er en kombination af det abstrakte og genkendelige. Inspirationskilderne er mangfoldige, men specielt naturens utallige muligheder samt menneskekroppens linier og kurver er ganske ofte benyttet, når motiverne dannes. Sarah arbejder hovedsagligt med akrylfarver.
Hun arbejder på malerierne igennem længere tid. Lag på lag bygges de op, således at dybden bliver skabt, og hvor detaljerne altid er en vigtig del af hendes arbejde.
Essensen i alle hendes værker er at give beskueren en rolig og afslappende rejse i hendes kunstneriske univers.
